Fra Bregnegaard og Omegn

„Synderinden til Gjæstebudssalen gik nær,Hun hørte i Byen, at Jesus var der;Hun ændsed ej Glansen, som straaled imod,:|: Saa stille hun knæled ved Frelserens Fod. :|:

En Mumlen og Knurren om Bordene gled,At saadan en Synder i Salen indskred;Man hvisked: den Rene ej kjøbe sig lod:|: For Salven, den dyre, hun gjød paa hans Fod. :|:

Hun hørte kun Herren, hun havde ej Ord,Hun voved sit Blik ej at løfte fra Jord,Hvert Suk pressed hedeste Taarer i Flod,:|: Og hulkende kyssed hun Frelserens Fod. :|:

Som Regnbuen straaler, naar Storm sig har lagt,Som Solstraalen mild, der med Isen faar Magt,Han saae til den Arme, hvis Synd blev forladt,:|: Og Kvinden i Hjertet fik Sollys for Nat". :|:

(Efter det Engelske).

„Denne er Dagen, som Herren har gjort,Den skal hans Tjenere fryde —"

„Op alle Folk paa denne JordGuds Kjærlighed at kjende,Den raabes ud med Livets OrdTil hele Verdens Ende,At alle arme Syndre maaKun komme hid og Naade faa,Ja, evigt Liv og Glæde".

„Til Himlene rækker din Miskunhed, Gud —"